Vores engagement

Europæisk ledelsespolitik

11. JUNI 2010
Ecolab er blandt verdens førende virksomheder indenfor rengøring, hygiejne, fødevaresikkerhed og sygdomsforebyggelse. Med hovedkvarter i St. Paul, Minnesota, USA leverer Ecolab omfattende programmer og serviceydelser til føde- og drikkevareindustrien, healthcare samt restaurations- og hotel-branchen i mere end 160 lande.

Ecolab etablerede det første kontor i Europa for over 50 år siden. Det europæiske hovedkvarter har ligget i Zürich, Schweiz siden 2008, og vi har mere end 7.000 ansatte i 35 land i Europa, Mellemøsten og Afrika. Ecolab er brancheførende via innovation og ekspertise – kvaliteter som gør os i stand til at levere banebrydende produkter og serviceydelser til vores kunder. Vores løsninger udvikles til at skabe de bedste resultater med mindst mulig miljøpåvirkning. Bæredygtighed er helt centralt i designstrategierne for vores produkter og serviceydelser.

Vores produkter er udviklet til at øge sikkerheden, reducere vand- og energiforbruget samt begrænse mængden af kemikalier og affaldsstoffer, der slippes ud i miljøet - lige fra koncentrerede, pålidelige formuleringer til innovativ emballage og doseringsmetoder. Forstærket af vores med-arbejderes ekspertise og kombineret med vores bevidsthed om social ansvarlighed, skaber disse tilbud værdi for vores kunder og den globale økonomi - og fremmer en mere bæredygtig verden.

 
En række ledende principper garanterer vores engagement i at levere perfekte serviceydelser og produkter til vores kunder og forretningspartnere, samtidig med at vi beskytter miljøet:


• JURIDISK ANSVAR: Vores produkter, systemer og serviceydelser samt virksomhedsdrift overholder altid alle relevante nationale, internationale og EU-specifikke regler.


• BESLUTNINGSTAGNING: Ecolab tager beslutninger baseret på videnskabelige beviser — og vurderer den totale, langsigtede miljøpåvirkning for hvert produkt og hver proces.

• PRODUKTFORMULERINGER: Når Ecolab erstatter produktingredienser, opretholder  omformuleringerne miljøansvar, ydeevne, omkostninger og brugersikkerhed. Nye ingredienser bringer ikke sundhed, sikkerhed eller miljø i fare.

• FORSKNING OG UDVIKLING: Ecolab har systematisk opbygget et system med "kontrolpunkter”, som måler den totale virkning lige fra konceptudvikling til produktlancering. Denne holistiske tilgang til forskning og udvikling skaber endnu større indsigt i produkternes påvirkning af miljøet.

• LEDELSESANSVAR: Vi forventer, at vores medarbejdere i Europa bidrager til kvalitetsmålene, til forebyggelse af miljøforurening og opretholder arbejdssikkerhedsstandarderne indenfor deres ansvarsområder, som de er defineret i jobprofilerne. Ledelsen har ansvaret for at definere oplæringsmål og videreuddannelse.

• DEN SYSTEMATISKE TILGANG: Ecolab forsøger at opretholde og løbende forbedre ledelsessystemerne i Europa vedrørende kvalitet, miljøbeskyttelse og sikkerhed. Forebyggelse af fejl, risikoreducering og systematisk korrektion af afvigelser er nøgleelementer i vores systematiske tilgang. Disse ledelsessystemer bliver styret af det europæiske hovedkvarter og skal følge internationale certificeringsstandarder for ledelsessystemer samt alle andre relevante lovmæssige krav. 

©2010 Ecolab USA Inc. All rights reserved.